I Danmark fejrer danskerne en form for uafhængighed på to forskellige dage. |
Grundlovsdagen sker den 5. juni, og det fejrer dagen, hvor landets forfatning blev underskrevet i 1849. |
Forfatningen blev underskrevet i samme år og etablerede nationen som et konstitutionelt monarki. |
Grundlovsdag markerer også Danmarks femte og sidste forfatning så vidt, som blev underskrevet i 1953 og vedtaget samme dag på året. |
Grundlovsdag er det tætteste Danmark har på en nationaldag.Ifølge loven lukker de fleste forretninger ved middagstid på grundlovsdagen, og i modsætning til nationaldage i andre tilstødende lande, så som Norge, holder Danmark ikke mange ceremonier for at markere landets grundlov. |
Dog deltager nogle i offentlige taler af politikere eller andre offentlige personer, der holder taler omkring deres synspunkt for Danmarks nuværende politiske tilstand. |
Nogle forveksler grundlovsdag med Danmarks befrielsesdag, der afholdes den 5. maj. |
Befrielsesdagen er det tætteste Danmark har på en uafhængighedsdag, da Danmark aldrig før havde været under en fremmed nations styre.Danskerne fejrer befrielsesdagen som et minde for den dag, hvor Danmark blev befriet fra Nazi-Tyskland den 5. maj 1945. |
Natten hvor meddelelsen kom, at Danmark var blevet befriet fra Tyskland, tændte mange borgere i Danmark stearinlys og satte dem i vinduerne i deres hjem. |
I dag er det en tradition, der lever videre hvert år på befrielsesdagen i Danmark. |
Andre traditioner for fejringen af befrielsesdagen omfatter offentlige ceremonier for at huske de medlemmer af den danske modstandsbevægelse, der døde under Anden Verdenskrig. |
Modstandsbevægelsen var en undergrundsbevægelse, der blev dannet med formålet for at modstå Nazi-Tyskland. |
Nogle danskere deltager også i demonstrationer holdt af den venstreorienterede del af regeringen, som regel med temaer om solidaritet og fred. |
Comments
Hide